Nyheder januar 2023

Flere spørger, hvilke udgivelsesplaner vi har i 2023. Det må vente til et senere nyhedsbrev, for vi ved det faktisk ikke helt selv endnu. Der er mange udgivelsesprojekter i gang, men hvad der kommer først, hvad der kommer i år, og hvad der kommer et senere år, er stadig et lidt rigeligt åbent spørgsmål. Indholdet er derfor som følger:

1. Godt nytår
2. Arrangementer om Ingeborg Bachmann
3. Presseklip og anmeldelser
4. "Hvorfor udgive alt det gamle lort?"

1. Godt nytår
Tak for i år.
Tak til trykkerier, korrekturlæsere, papirleverandører, distribution og hele den usynlige infrastruktur omkring bogen.
Tak til alle de anmeldere og journalister, der har skrevet og talt om vores bøger.
Tak til Amanda Linnea Ginman og Edison-scenen for at tage en chance og sætte Mørkt forår op som teaterstykke.
Tak til den jury, der nominerede os til en Blixenpris som årets litteraturformidlere.
Tak til alle dem, vi har mødt og talt med til bogmesser og arrangementer i løbet af året.
Tak til alle oversætterne.
Tak til vores kolleger på de mange andre forlag, som vi har sparret og udvekslet jeremiader med i løbet af året.
Og først og fremmest tak til alle, der læser vores bøger, og alle, der anbefaler dem.

På billedet ses årets nyudgivelser, der sammen med ovenstående har gjort 2022 til det mest succesfulde år i forlagets historie målt i salgstal, omtale og gode vibrationer. Vi glæder os allerede til at se, hvad 2023 bringer. Det kan umuligt gå lige så godt.

2. Ingeborg Bachmann-arrangementer
Ingeborg Bachmann er her, der og allevegne. Også i LiteraturHaus i Møllegade på Nørrebro onsdag d. 18. januar fra kl. 19-21.30.
Her vil et panel bestående af lektor v. SDU Adam Paulsen, soversætterne Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad samt forlæggerne Charlotte Jørgensen fra Forlaget Grif og Mads Peder Lau Pedersen fra Forlaget Sidste Århundrede diskutere, hvorfor det er lige nu, at Ingeborg Bachmann har et dansk gennembrud, hvorfor vi udgiver Bachmann i dansk oversættelse, hvorfor hun skal oversættes til dansk og meget andet angående forfatterskabet.
Arrangementet er støttet af Goethe-Institut Dänemark.

Man kan læse mere på Facebook-eventsiden HER. Det er også der, man bestiller billetter. Billetterne er gratis, men det er en god idé at bestille på forhånd.

Også den 10. februar er der arrangement om Bachmann i LiteraturHaus. Her er der fokus på vores udgivelse af Franzas bog og på forlaget, for Bachmanns ufuldendte roman er den udvalgte bog i mikroforlagsportalen Mikrofests bogklub Læsefest, som du kan læse mere om HER. Vi sender link til arrangementet i næste nyhedsbrev, men det begynder i hvert fald kl. 18.30.

3. Presseklip og anmeldelser
Ingeborg Bachmann er også blevet anmeldt i Information d. 23. december. Her er anmelder Kasper Green Munk begejstret i almindelighed, selvom han er lidt forbeholden over for den bastante (indrømmet) ideologikritik i bogen. Men når han derimod lader sig føre af prosaen, er det en anden sag. Han skriver bl.a.:

"når vi kastes ud i søskendeparrets minder fra krigsafslutningen, hvor ’freden’ ankom som en støvsky bag fire kampvogne, og den tunghøre bedstefar spørger til kejserens velbefindende (»jamen det var jo en anden krig,« råber Franza til ham) (...), når Franza mindes ungdomsforelskelsen i en pianist, der både spiller jazz og Bach og hele tiden skal have hjælp til at finde ting, der er blevet væk, eller når vi ankommer til den gudsforladte egyptiske badeby Hurghada, hvor vandet er fyldt med gopler og slanger og andet kryb (...), føles det ligegyldigt, om de bagvedliggende ideer er for tunge eller bastante. Man læser og er på samme tid oprevet og taknemmelig over, at denne foruroligende og dragende tekst findes i verden, og at et forlag og en oversætter, Thomas Skovmand, har gjort sig umage med at gøre den tilgængelig på dansk."

Bachmanns musikalske prosa er virkelig også nogle ganske særegent.

Samme Munk skrev samme dag i Information med udgangspunkt i Bachmann en kommentar om oversættelseskritik, som kan være af interesse for nyhedsbrevslæserne. Den kan findes HER.

Bibliotekernes lektør har desuden kaldt Franzas bog for "en vigtig bog, både for feminismen og i europæisk kulturhistorie". Bogen roses for litterær kvalitet, men også regnes for lidt svær læsning.

Vedrørende sværhedsgrad: Den bedste måde at komme ind i bogen på er måske blot at følge Bachmanns musikalske prosa, lade sig glide gennem ledemotiverne, dissonansen, det musikalske, det nogle gange skærende, flyde på ordstrømmene, og så lønner det sig, når man kommer ind i det.

Stedsønnen af Juan José Saer er blevet modtaget temmelig overvældende. Vi havde ikke lige regnet med, at en bog med grafiske beskrivelser af rituel kannibalisme, som samtidig er en slags metafysisk robinsonade og ovenikøbet er skrevet af en i Danmark temmelig ukendt forfatter, skulle blive et hit, men sådan kan man blive positivt overrasket en gang imellem. Bogen endte blandt årets bedste bøger i Berlingske 2. juledag, og vi kunne ikke drømme om at modsige dem.

Antologien Vildsindet: Grotesker 1900-1910 er også blevet anmeldt siden seneste nyhedsbrev. Skønt, for den kunne let forsvinde i mængden, når man tænker på, hvor mange interessante bøger der kun omtales sporadisk. Politikens Thomas Bredsdorff gav d. 28. december fire hjerter til antologien, som han kalder "virkelig god": "under den dominerende litterære retning er der altid en modstrømning, som bare er svær at få øje på før bagefter," skriver Bredsdorff bl.a., og det er det, som den "overraskende" og "velredigerede" antologi peger på.

Og det er søreme også blevet til fire hjerter i ugebladene Søndag, Femina og Ude og Hjemme. Den af de tre forlæggere, der virkelig elsker at læse ugeblade, kan ikke få armene ned af begejstring. Her teksten fra Søndag (den er identisk i de tre blade):

Endelig er også Sten og spejl af Tor Ulven blevet anmeldt i litteraturmagasinet Standart. Her skriver anmelder Henrik Torjusen bl.a:.:
"Det, som (...) gør det værd at læse Ulven, er hans sproglige sans, hans evne til at blande forskellige registre - det litterære, det hverdagslige, det surrealistiske - i beskrivelsen af en grænseerfaring, som næsten ikke lader sig indfange. En erfaring af tab, af verdens dårskab, af forfald."

4. "Hvorfor udgive alt det gamle lort?"
... er af og til et spørgsmål, vi hører. Eller stiller os selv. Også med varianten: "Hvor mange oversættelser af gamle bøger er der egentlig brug for, at I udgiver?" (Svar på det: Vi kan slet ikke tælle til så højt et tal).

Og selvom vores bøger ikke alle er så gamle (adskillige er under tredive år), så er det alligevel meget sundt at stille sig spørgsmål af den karakter. Det primære svar er selvfølgelig, at de er gode. Vi udgiver også ud fra egen smag. Og vi går mere op i litterær aktualitet end i tidslig. Selvom flere af vores udgivelser kan siges at have en klangbund til fælles med aktuelle samfundsdebatter, er det ikke et udvælgelseskriterium eller noget, vi går så meget op i, når vi skal præsentere bøgerne (egentlig undgår vi det helst), for vi forestiller os, at vores læsere godt selv kan finde det, når det er der. Et af målene med forlaget er at komme uden om aktualitetskriterier og fokusere på litterær væsentlighed. Der er mange andre, som er meget bedre til de andre ting.

Pointen: Oversat og ældre og ældre oversat litteratur er vigtig og aktuel ved at være god. Og den findes især i bevidstheden og den litterære offentlighed, når den findes på dansk.

Men: Ældre litteratur er på en mere eller mindre synlig måde også vigtig for samtidslitteraturen, og oversat litteratur er i høj grad vigtig for nationallitteraturen. For det er tit her, de nulevende forfattere kigger efter inspiration. Det er vanskeligt at forestille sig Glenn Bech uden Édouard Louis (Bech er også glad for Denton Welch, ved vi). Det er vanskeligt at forestille sig Cecilie Linds forfatterskab uden Unica Zürns. OIga Ravns uden Zürns og Duras' og Le Guins. Harald Voetmanns uden de antikke forfattere, han har oversat. Digteren Morten Chemnitz' forfatterskab uden det fremragende oversættelsesarbejde, han leverer. Og forfatterne, der var redaktører på forlaget Basilisk, såsom nyligt og alt for tidigt afdøde Martin Larsen, er også påvirket af de udenlandske forfattere, som de udgav på forlaget. Man kan blive ved. Det er ikke for at tage noget fra de nævnte forfattere, tværtimod. Litteraturens krydsbestøvning på tværs af lande- og tidslige grænser er et af dens fremmeste og mest sympatiske træk.

Det kom vi til at tænke på, da vi (eller rettere en af os) i juleferien læste bøgerne på billederne ovenfor, digteren Glenn Christians Taarnet (Antipyrine 2020) og debutanten Kajsa Balk-Møllers Ensomhedens interval (Forlaget Møllegades Boghandel 2022). Glenn Christian citerer fra Gabrielle Wittkop, angiver han i kolofonen (og en lang række andre: Clarice Lispector, Gabrielle Wittkop, Elfriede Jelinek, Aleister Crowley), og Balk-Møller retter en tak til Unica Zürn. Her er der altså en meget tydelig henvisning til udenlandsk litteratur som noget, der påvirker ny dansk litteratur.

Det gælder ikke kun for såkalt "smal" litteratur: forfatteren Maren Uthaug har ved flere lejligheder rost Gabrielle Wittkops Nekrofilen og må næsten have været inspireret, da hun skrev En lykkelig udgang, om en nekrofil bedemand, som blev et stort salgshit. Og Kim Leine har ladet sig afbilde med Gregor von Rezzoris En antisemits erindringer og rost den, ligesom den biografaktuelle teaterinstruktør Christian Lollike har rost bogen. Vi holder os til dem, der har rost vores bøger offentligt, men der er mange flere eksempler på forfattere, som vi ved læser vores bøger, og som i varierende og mere eller mindre synlig grad bliver påvirket af de bøger, vi udgiver, såvel som af mange andre.

Vi er oprigtigt glade for, at så mange nulevende danske forfattere læser vores bøger. Og læser en masse oversatte bøger fra andre forlag. Og vi tror også, at en af grundene til, at dansk litteratur står stærkt i disse år, er det boom i oversættelser, der har været de seneste cirka ti år. Det viser også, hvorfor oversat litteratur og ældre oversat litteratur er vigtig. Hvorfor det giver mening, når fonde støtter arbejdet med oversættelserne. Ud over at bøgerne i sig selv er gode. Det påvirker dansk litteratur positivt - og meget mere, end det umiddelbart er synligt.

Hvis alt går, som vi håber på, kommer vi i de kommende år til at udgive bøger, der både er forholdsvis nye (sensation: stadig nulevende forfatter på programmet) og et par tusind år gamle. Fordi de er gode, og fordi de taler til nutiden på uforudsigelig vis.

I ønskes alt det bedste i 2023 fra Sidste Århundrede