Nyheder, december 2023: Nye anmeldelser af gamle bøger, levering op til jul

Kære nyhedsbrevsabonnent

Dette nyhedsbrev handler fortrinsvis om anmeldelser og om bestillinger i forbindelse med julen.

1. Bestillinger til jul
2. Anmeldelser af Ved sydskrænten af Eduard von Keyserling
3. Anmeldelser af Levende død af Maximian

1. Bestillinger til jul
Forlagets forsendelsesansvarlige tager formentlig i sommerhus om morgenen d. 18. december. Sidste frist for at bestille bøger, der skal nå frem inden jul, er derfor 17. december. Bøgerne sendes med DAO og burde kunne nå frem inden da. Fra d. 18. december og frem til d. 29. december sendes bestillinger med PostNord via fjernlageret hos distributøren DBK. Det betyder længere ekspeditionstid, fordi de ikke sender bøger ud på helligdage.

2. Anmeldelser af Ved sydskrænten af Eduard von Keyserling
Der har været gang i anmeldelserne af Eduard von Keyserlings Ved sydskrænten. Bogen var anmeldt i både Information (billedet ovenfor) og Weekendavisen (billedet nedenfor denne tekstbid) fredag d. 24. november.

"Han hører til blandt de gamle mestre," konkluderer Johann Sten Nielsen i Information. Han skriver også: "Von Keyserling er en stor humorist. Det viser sig i selv de mindste små ordvalg. Som da vi første gang får at vide, at »Alle var forresten forelskede i fru von Bardow«. Og det henslængte forresten gør hele forskellen. At det er en verden (...), der er ved at forsvinde, som von Keyserling beskriver, er synligt fra første side. Men von Keyserlings største kvalitet er, som jeg ser det, den nysgerrighed og velvilje, han alligevel går til sine karakterer med."

Johann Sten Nielsen har et meget sikkert blik for, hvad der gør Keyserling til noget særligt. I Weekendavisen er Jørgen Johansen (der er gæsteanmelder udlånt fra Berlingske, fordi Jørgen Herman Monrad, den ene af bogens oversættere, skriver for Weekendavisen) også inde på, at Keyserling reelt nok er en af de store europæiske forfattere:

"Den halvblinde syfilitiker Eduard von Keyserling hører til i øjenhøjde med de største europæiske forfattere," skriver Johansen i fredagens Weekendavisen om den "fremragende lille samling", hvis tre fortællinger om "Ferieopholdet på et landsted ved den baltiske Østersøkyst. Samværet med ligestillede unge. Spadsereturene i parken og sværmeriet for en mere erfaren kvinde. Sene samtaler i biblioteket og måske et uheldssvangert jagtselskab eller – når det går højt – et tragisk selvmord" kaldes "sansemættede og simpelthen mesterlige." Bogen, "der er oversat med præcision og elegance af Judyta Preis og [...] Jørgen Herman Monrad," kan skaffes, hvor man skaffer bøger, og naturligvis også købes (med gratis forsendelse) via forlagets hjemmeside. Perfekt til den forestående juleferie. Man kan også snuppe de andre Keyserling-udgivelser med, som holder samme høje niveau.

Og ellers kan man for så vidt også snart låne bogen på i hvert fald udvalgte biblioteker. Lektørudtalelsen kalder det "en stor fornøjelse at læse von Keyserlings lettere melankolske prosa i Judyta Preis og Jørgen Herman Monrads stilsikre oversættelse".

3. Anmeldelser af Levende død af Maximian
Også Harald Voetmanns oversættelse af den senantikke digter Maximian er blevet anmeldt af Sophus Helle i Weekendavisen, også d. 24. november. Eller måske bliver det snarere et miniessay om alderdommen i den antikke digtning og om Maximians særlige aura, om hvilken det lyder:

"Selvom man ville fortsætte med at skrive digte på latin længe endnu, markerer Maximian [...] det sidste indslag i en litterær tradition, der strækker sig tilbage til Cicero og Catul, som levede et halvt årtusind tidligere.

Derfor er det særlig passende, at Maximians digte handler om at blive gammel, som var de en svanesang sunget af oldtidens Rom, der lige ville nå at udgyde sin sidste galde over alderdommens grusomhed, før den kollapsede.

Og dog. Der er ingen nødvendig kobling mellem digte, der har alderdom som tema, og digte, der ligger sent i en given tradition. Maximians ene emne – hvor træls det er at ældes, især når man som mand ikke længere opnår rejsning – blev allerede behandlet århundreder forinden af Ovid, som næppe kan kaldes »sen«.

Men sammenkoblingen af tema og tid giver Maximian et næsten mytisk skær, som var han kropsliggørelsen af den sidste glød i en døende pejs. Og et mytisk skær er måske det, han er, for vi ved intet om den virkelige person, der står bag disse digte."

Og om bogen hedder det:

"Digtene bæres [...] frem af en central ironi, nemlig sammenstødet mellem deres indhold og form: deres fokus på alderdom og deres litterære livskraft.

Maximian erklærer igen og igen, at hans digteevner er lige så afsvækkede som hans muskler og hans lem: »Kvadet var min største glæde, nu fremfører jeg ingen digte,/stemmen og ordene har/mistet al ægthed og klang.« Men Maximian, det er jo et digt, du er i gang med at fremføre! Helt modsat hvad han påstår, virker emnet alderdom til at fylde ham med så arrig en elan, at han kan blive ved og ved og ved med at digte vredt derom. Kroppen forgår, men bitterheden består."

Den levende døde vil også snart vandre hvileløst jamrende omkring på landets folkebiblioteker:
"Harald Voetmann har brillant oversat fra latin [...], og det smukke omslag af Andreas Korsgaard Rasmussen er appellerende," skriver bibliotekernes lektør bl.a., og videre, at "Maximians ustyrligt selvhøjtidelige lovprisninger af [sig] selv og [sine] bedrifter som yngre fremstår af og til ufrivilligt komiske, men samtidig er der en stor sandhed og selvindsigt [...]. Værket har bestemt sin berettigelse også i dag".

Vi føler os ikke helt sikre på, at komikken skulle være så ufrivillig endda, men den slags er under alle omstændigheder svært at bestemme på cirka 1500 års afstand af bogens tilblivelse. Men netop denne usikkerhed – og de lag på lag af aura, nogle gange konstrueret, som Helle taler om – er netop også en del af charmen ved ældre litteratur. Vi forstår den og forstår den ikke og forstår den kun måske.

Næste nyhedsbrev skulle gerne fortælle lidt om forårets udgivelser, forhåbentlig også have lidt flere anmeldelser. Indtil da ønskes I alt det bedste fra Sidste Århundrede