Nyheder 7/11 2022

Forlaget Sidste Århundrede

INDHOLD
1. Bogforum 2022
2. Arrangementer: Ingeborg Bachmann-salon på Brøg d. 23/11 og mikroforlagsdag på Gentofte Hovedbibliotek d. 19/11
3. Sigvaldi-prisen
4. Juan José Saers Stedsønnen anmeldt i Berlingske
5. Om Saer i Danmark
6. Om Ingeborg Bachmann-udgivelser i Danmark
7. To boganbefalinger

1. BOGFORUM 2022
Stort tak til alle jer, der kiggede forbi standen og snakkede med os eller endda købte bøger. Vi er meget glade for opbakningen. At sidde og redigere bøger er i sagens natur lidt ensomt, så det betyder meget at møde kolleger og ikke mindst læsere, nye som gamle, faste som mere casual. Det bekræftede os i, at projektet giver mening. (Og, nå ja, efter mange udlæg til trykkeriet på det seneste – og stigende papirpriser mærkes – var det også helt rart at få solgt nogle bøger).

På billedet ses oversætter Jørgen Herman Monrad fortælle om Eduard von Keyserling, mens 1/3 af forlaget roder i sine papirer. Det gik vist nok godt, da vi talte om Eduard von Keyserling om fredagen; kun få udvandrede (ingen tilsyneladende i vrede), og vi blev kun kortvarigt overdøvet af lyd fra de andre scener (korsang?) en enkelt gang.

2. BACHMANN-SALON HOS BRØG D. 23/11; MIKROFORLAGSMESSE PÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK D. 19/11

Om det er en af de fra valgkampen berømte saloner, vides ikke men en salon i hovedstaden er det: Onsdag d. 23/11 er der Ingeborg Bachmann-salon hos Brøg i Fiolstræde i København. På scenen er oversætterne Jørgen Hermann Monrad & Judyta Preis og forlægger Mads Peder Lau Pedersen (fra Sidste Århundrede). De to førstnævnte har oversat den nyligt udkomne Krigsdagbog (og romanen Malina) for Grif; sidstnævnte har udgivet (men altså ikke oversat) Bachmann ufuldendte roman Franzas bog. Man kan købe billetter til arrangementet HER.

Der er også Mikroforlagsdag hos Gentofte Hovedbibliotek snart: lørdag d. 19/11 fra kl. 10-16. Der er en lang række mikroforlag, heriblandt os, og der vil være oplæsninger. Hvis man missede Bogforum kan man med andre ord godt nå at købe nogle bøger på tilbud inden jul. Læs mere om arrangementet HER.

3. SIGVALDI-PRISEN
Igen i år uddelser Statens Kunstfond Sigvaldi-prisen til to mikroforlag. Hvis man føler trang til at indstille os eller et andet mindre forlag, kan man gøre det HER, hvor man også kan læse om kriterierne for prisen.

4. FEM STJERNER TIL STEDSØNNEN I BERLINGSKE D. 1/11
Berlingskes anmelder Jørgen Johansen var for nylig vældig glad for romanen i Berlingske.

Bogen kaldes en særegen "krydsning mellem Daniel Defoes 'Robinson Crusoe' og Joseph Conrads 'Mørkets hjerte'" og Johansen skriver om de spørgsmål, bogen rejser: "Hvilken rolle spiller det, at Stedsønnen følger i Columbus' fodspor eller måske snarere kølvand? I hvor høj grad skal Juan José Saers roman læses som et antropologisk vidnesbyrd? Hvordan skal indianernes verdensbillede forstås? Hvad er det, der sker i mødet mellem vidt forskellige kulturer? Og hvordan er forholdet mellem virkeligheden og beskrivelserne af den? Spørgsmålene er store og svære nok", før der konkluderes: Juan José Saers roman er et fremragende eksempel på en bog, der i den grad fortjener at blive trukket frem fra glemslen."

Den metafysiske eventyrroman sammenligned med både Robinson Crusoe og Mørkets hjerte. Den kan bestilles portofrit HER.

5. OM SAER I DANMARK
Stedsønnen er den første bog af Saer på dansk. Saer er ellers ekstensivt oversat til engelsk og fransk (han boede i Frankrig det meste af sit voksne liv), men selvom han angiveligt regnes for den største argentinske forfatter i generationen efter Borges, har det altså været sparsomt med danske oversættelser, og i det hele taget er Saers forfatterskab omtrent ukendt herhjemme. Men han er ikke noget helt ubeskrevet blad i Danmark.

Saer har nemlig været oversat i tidsskriftet Den Blå Port #64, 2004 (biblioteket kan fremskaffe en pdf-kopi), hvor Peer F. Bundgaard oversatte tre små tekster fra bogen La Mayor, og Lene Waagstein skrev en note om forfatterskabet, hvori der bl.a. står: "Beretningen kommer (...) til at bestå af hypotetiske konstruktioner, af gisnen og plausible forklaringer, af erindringer der ikke vil tage form, af evigt skiftende synsvinkler - alt sammen formidlet med suggestiv og ofte lyrisk intensitet (...)".

Bortset fra det med synsvinklerne gælder det også for Stedsønnen (hvis fortæller er en jeg-fortæller), der konstant udkaster hypoteser og er i tvivl om betydningen af det hændte.

Saers forfatterskab er temmelig fri for den magiske realisme, mange herhjemme forbinder med latinamerikansk litteratur, og det kan måske forklare, hvorfor Saers udbredelse herhjemme har været begrænset; man har sikkert ikke vurderet, at der var et marked for noget, der ikke helt var det, man forventede af en latinamerikansk forfatter. Dét billede af latinamerikansk litteratur er først for alvor blevet ændret i de senere år med et mere righoldigt udvalg af oversættelser derfra.

Det er også blevet til en enkelt forskningsartikel, på spansk, ved Susana Ester Mellerup i tidsskriftet Dialogos Latinamericanos i 2015. Mon ikke der også også har været nogle oplæg om Saers forfatterskab ved forskellige konferencer i universitetsverdenen? Det er næppe noget, der er nået ud til en bredere offentlighed, men noget tyder på, at Saer har sine fans på spanskstudierne på de danske universiteter.

I hvert faldt fandt vi ud af, at Saer har været i Danmark og fortalt om sit forfatterskab. Det var i september 2004, hvor Saer besvarede spørgsmål, og Per Aage Brandt, Martin Zerlang og Ane-Grethe Østergaard holdt oplæg. På det tidspunkt var 2/3 af Sidste Århundrede netop begyndt på Litteraturvidenskab på KU, og vi havde endda Martin Zerlang som underviser i Moderne Kultur. Men vi kendte ikke Saer dengang og havde næppe haft åndsnærværelse nok til at opdage arrangementet. Saer døde året efter, af lungekræft. Mon nogen af vores følgere var med til arrangementet og kan fortælle om det?

Endelig viste det sig, at Stedsønnen er med i 1001 Bøger du skal læse før du dør (red. Peter Boxall, oversat fra engelsk af Joachim Wrang, udkommet på Politikens Forlag i 2010). Det er, så vidt vi kan se, den eneste af vores bøger, der er kommet med i dette forsøg på en slags litteraturkanon og -kanonudvidelse.

Forhåbentlig giver Stedsønnen anledning til, at et herhjemme næsten helt overset, men egenartet og interessant forfatterskab får lidt mere af den opmærksomhed, det fortjener.

6. OM INGEBORG BACHMANN-UDGIVELSER I DANMARK

Konjunkturerne på litteraturens aktiemarked følger ofte uforudsigelige mønstre. Det ser man også i behandlingen af Ingeborg Bachmanns forfatterskab i Danmark.

Den 27. oktober udkom Franzas bog i Thomas Skovmands oversættelse hos os. Dagen efter udkom Bachmanns Krigsdagbog på Forlaget Grif, oversat af Judyta Preis & Jørgen Herman Monrad. Sidste år kom Malina i Judyta Preis & Jørgen Herman Monrads oversættelse, også på Grif. Og til næste år kommer novellesamlingen Det tredivte år i Karsten Sand Iversens oversættelse på Forlaget Sisyfos.

Men forud for denne omfattende (gen/)opdagelse i Danmark er gået mange år med sporadiske udgivelser af Bachmanns forfatterskab. Det tredivte år udkom således på dansk i 1963 på Arena, oversat af Birthe Svensson, under titlen Blandt mordere og dårer og var vistnok den første Bachmann-udgivelse på dansk. Men forfatterskabet slog åbenbart ikke an. I hvert fald måtte vi vente til 1985, før novellaen Tre veje til søen udkom på forlaget April i Inge Lise Rasmussen Pins oversættelse.

Heller ikke den kan have gjort stort væsen af sig, for det eneste, man herefter hører til Bachmann på dansk, er enkelte oversættelse i tidsskrifter i 90'erne, nogle digte, lidt prosa, oversat af Tommy Kirkegaard, der vel næsen må være ham, der har Kirkegaards Antikvariat i dag, og som var medoversætter af Thomas Bernhards Gående.

Bachmann burde dog vel egentlig have fået den store danske genopdagelse og hype i 2010, da Forlaget Vandkunsten udgav novellesamlingen Simultan i Karsten Sand Iversens oversættelse. Men først i 2015 kom hendes brevveksling med Paul Celan, Hjertetid (oversat af Preis & Monrad), og så var der igen en lang pause før Malina sidste år. Digtene venter vi stadig på.

Måske siger det noget om den altid usikre tilværelse, den oversatte litteratur lever i Danmark, hvor meget virker overladt til forlæggeres tilfældige luner. Måske har Bachmanns prosa været for radikal, måske er værkernes feminisme blevet anset for at være for radikal, eller også har man bare ikke vurderet, at hun kunne sælge nok. Det skal vi ikke beklage os over; alt andet lige er vi bestemt ikke kede af at kunne udgive Bachmann. Men sammenligner man med Norge, udkom det meste af Bachmanns prosaværk allerede i 1997. Der er med andre ord en betydelig forsinkelse, som må forundre. Til gengæld kan man nu glæde sig over, at det meste af hendes prosaforfatterskab e-n-d-e-l-i-g kommer til at findes på dansk.

7. TO BOGANBEFALINGER

Snart udkommer to bøger, som vi tror, at nogle af vores læsere vil have en vis interesse i. Vi har ikke læst de danske oversættelser endnu, men tør godt anbefale alligevel.

På Arkiv for Detaljer udkommer d. 15/12 den engelske okkultist og maler Ithell Colquhouns Hermogenes' gås, en besynderlig okkult roman, som vi på et tidspunkt overvejede (meget løse overvejelser, der aldrig manifesterede sig konkret, skal det siges) at udgive på dansk. Den kommer i en paperback-udgave og en lærredsindbundet udgave, som kun trykkes i 30 eksemplarer. Man kan kontakte Arkiv for Detaljer og høre nærmere HER. Bogen vil formentlig tiltale dem, der holdt af Zürns Jerikos trompeter, måske også af Schwobs Monelles bog.

Derudover er Leo Lipskis kortroman Piotrús på vej til udgivelse d. 11/11 hos forlaget Terrapolis (den er oversat fra polsk af de i dette nyhedsbrev allestedsnærværende Preis & Monrad). Forlaget skriver:

"En mand sætter sig selv til salg på et marked i Tel Aviv. En ældre kvinde køber ham. Manden, romanens fortæller, skal om dagen bruges i kvindens kamp for at drive sine lejere ud – ved at blokere toilettet – og skal om natten spille hendes hund. Her, på toilettet, bruger han tiden på at lytte til folk omkring sig og fremsige sære, rablende, lærde monologer. Indtil den dag, hvor den unge kvinde Batia dukker op, og de sammen stikker af.

Piotruś er et tragikomisk værk, en sort filosofisk farce om eksil, en grotesk og poetisk fabel om perversion, traumer, ødelagte kroppe, undertrykkelse, fornedrelse og livet efter shoa i tiden lige før staten Israel blev grundlagt. Men det er også en roman, der undersøger kærlighedens og begærets vilkår så fortættet og voldsomt, at læseren, som Ingeborg Bachmann har skrevet, må holde små pauser undervejs."

Den kan købes 
HER, hvis det har interesse. Og det lyder som noget, der er noget for både Ungar-, Rezzori-, Chessex- og Wittkop-læsere.


Vi vender forhåbentlig snart tilbage med en ordentlig anmeldelsesopsamling (vi håber i hvert fald på flere anmeldelser snart). Indtil da ønske I alt det bedste fra Sidste Århundrede.

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort