DER HVOR SKYGGERNE FALDT AF ASTRID EHRENCRON-KIDDER
Siden sidste nyhedsbrev er der sket en del. Først og fremmest er Der hvor skyggerne faldt af Astrid Ehrencron-Kidde udkommet. Det er bind 7 i Serie for grotesker, som vi udgiver sammen med Escho.
Men hov, spørger den trofaste læser af vores udgivelser: Hvor er bind 6? Svaret er, at bind 6 ikke er udkommet endnu. Men det er lige på trapperne. En oversættelse af norske Sigurd Mathiesens bizarre, ekspressionistiske debutnovellesamling Unge sjæle, oversat af Caroline Enghoff Mogensen & Anders Jørgen Mogensen og med efterord af Dag Heede. Den bliver snart mulig at forudbestille.
Der hvor skyggerne faldt har allerede fået flotte anmeldelser rundt omkring; den er da også fuldt ud på niveau med Det sukker så tungt udi skoven, det tidligere udvalg af Ehrencron-Kiddees melankolske gotiske noveller. Anmeldelserne kan læses her: Bogstavsamleren Bogblogger Litteratur.nu
Særligt den sidste er ramt.
|
|
AFLØSNING AF TOR ULVEN UDKOMMER 2. OKTOBER Tor Ulvens roman Afløsning, oversat af Silje Mari Lundal & Søren Møllerhøj Porsmose og med efterskrift af Mikkel Thykier, udkommer den 2. oktober.
Det er en af tristeste og sjoveste bøger, vi kender, og Ulven er en af Norges allerstørste forfattere. Det er ikke tilfældigt, at forfatterkolleger som Ole Robert Sunde, Stig Sæterbakken, Christina Hesselholdt og ham der Knausgård er fans. Man kan læse mere om bogen og forudbestille den HER.
Glæd jer!
|
|
MIKROFEST ÅBNER: 25 % RABAT I HELE SEPTEMBER
Den første kuraterede onlineboghandel, Mikrofest, åbner nu endelig efter flere år tilløb. Mikrofest samler en stor gruppe af de mange mindre uafhængige kvalitetsforlag, der er skudt op de senere år. Mikrofest er både en boghandel og en mulighed for at danne sig et overblik over en vildtvoksende og fragmenteret gruppe af forlag, og vi anbefaler varmt siden, både til køb og information om forlag og bøger. Vi er naturligvis repræsenteret, og man kan finde os HER.
Der er 25 % rabat på samtlige titler september ud, så det kan godt betale sig at kigge forbi; fx er den ellers for længst udsolgt De lemlæstede af Hermann Ungar tilgængelig der. Vi fortsætter naturligvis med at sælge vores bøger via egen hjemmeside, hvor vi som altid sender portofrit. Men de 25 % rabat er et godt tilbud, og man skal bestemt ikke have dårlig samvittighed over at købe fra Mikrofest.
|
|
MESSER
Som de færreste vel er overraskede over, bliver BogForum ikke til noget i år. Vi kommer dog til at deltage i Bogfestivalen, som bliver en slags erstatning for BogForum i år, med arrangementer over hele landet. Det bliver den 7. og/eller 8. november, hvor vi vil være at finde hos Arnold Busck i Købmagergade. Mere info følger.
Derudover er Lille Bogdag sat til at finde sted d. 28. og 29. november på Johan Borups Højskole. Der er vi også at finde, om myndighederne vil.
Alt det bedste fra Sidste Århundrede
|
|
Brug venstre/højre pile til at navigere i diasshowet eller stryg til venstre/højre, hvis du bruger en mobilenhed