Jerikos trompeter kan forudbestilles / Bølger er udkommet / BogForum / Sigvaldi-prisen

Forlaget Sidste Århundrede

Kære nyhedsbrevslæser

Dette nyhedsbrev handler om vores nye bøger: Eduard von Keyserlings Bølger og Unica Zürns Jerikos trompeter. Det handler også om BogForum, og så handler det lidt om Sigvaldi-prisen.

Unic Zürn: Jerikos trompeter

Unica Zürn: Jerikos trompeter

150,00 kr.

Udgivelsesdato: 12. november 2021
KAN FORUDBESTILLES FRAGTFRIT NU
Oversat og med efterord af Jonathan Overvad Ploug

I et tårnværelse lever en gravid kvinde. Hendes eneste selskab er ravne og en flagermus, der bor i hendes hår, og hun plages af sit endnu ufødte barn, som lever og bevæger sig som en parasit i hendes krop. Kvinden hader barnet og vil slå det ihjel, så snart det er født, og i makabre beskrivelser følger man den fremprovokerede – nærmest eksorcismeagtige – mareridtsfødsel af horeungen, som kvinden kalder sit barn, et vanskabt afkom af hendes syv seneste elskere. Men efter fødslen er kvinden for træt til at slå barnet ihjel og lader det ligge i et hjørne på gulvet. Hun falder i søvn, og herfra bevæger Jerikos trompeter sig over i en foruroligende og mystisk poetisk fortælling, der føles som en absurd hallucination eller delirisk feberdrøm. Kortromanen udfolder en ubehagelig og mærkelig verden, hvor mænd kan føde gennem øret, spøgeåndebørn huserer, og forældreløse børn hænger sig.

Zürn nåede aldrig at høste nogen særlig anerkendelse for sin litteratur, som fortrinsvis er udgivet efter hendes selvmord i 1970. I Danmark har hun fået et posthumt gennembrud med Mørkt forår (da. Sidste Århundrede 2015, ty. 1967) og Manden i jasminen (da. Basilisk 2017, ty. 1971). Begge var anmelder- og salgssucceser. Zürns grafiske værker var med på Louisianas udstilling Fantastiske kvinder i 2020, og Mørkt forår opsættes som teaterforestilling på Betty Nansen Teatrets Edison-scene i 2022 (instr. Amanda Linnea Ginman). Og Zürn har også sat sig direkte spor i dansk litteratur, hvor forfattere som Olga Ravn og Mette Moestrup har erklæret sig som fans, mens Kirstine Reffstrups debut- og gennembrudsroman Jeg, Unica (2016) var en exofiktion om Zürns kunstneriske virke og samliv med surrealisten Hans Bellmer.

Jerikos trompeter (skrevet i 1967, men først udgivet i 1981) er et af Zürns mest radikale og eksperimenterende værker, om moderskab som kroppens og sindets sammenbrud, vævet sammen med et mytisk sprog, dunkle eventyr og anagramdigte, en surrealistisk praksis, der får teksten til at vokse vildt og skævt i alle mulige retninger.

Unica Zürn (1916-1970), tysk forfatter og billedkunstner. Zürn blev født ind i en velhavende familie i en forstad til Berlin, men tilbragte størstedelen af sit liv i Paris, hvor hun tog del i den surrealistiske bevægelse både som kunstner og som model og plejede omgang med kunstnere som Marcel Duchamp, Max Ernst og især Hans Bellmer, som hun også levede sammen med. Hendes værker bærer præg af surrealismens systematiske teknikker, f.eks. anagramdigtning, samtidig med at de udfolder en personlig – måske endda selvbiografisk – forestillingsverden, der er filtret sammen af børnelege, eventyrromaner og mareridt.

77 sider, hæftet.

Køb nu
Eduard von Keyserling: Bølger

I går udkom Eduard von Keyserling: Bølger

200,00 kr.

Bogen kan som altid købes portofrit fra vores hjemmeside, og en række boghandlere har den også på lager, ligesom den kan bestilles hos både den fysiske boghandler og netboghandleren. Politikens Boghals leder, Dan Gildin Kragelund, er fx ret meget oppe at køre over romanen på Facebook:

"... en lille perle! Adeligt forfald i en kammerspilsetting på en nordtysk strand, en excentrisk gehejmeråd, en smådesperat generalinde og en underskøn ex-grevinde. Og hvis man holdt af McEwans 
On Chesil Beach får man bouillonen her."

Oversat af Kathrine von Holst
Efterord af Herman Bang

En afsides badeby et sted ved Østersøen og dens maleriske klitter er skuepladsen for den tragiske kærlighedsroman og ironiske sædeskildring 
Bølger (ty. Wellen, 1911). Der ferierer en adelsfamilie bestående af den kyniske og klarsynede generalinde von Palikow, hendes jaloux datter med sin mand, en notorisk utro baron, deres børn og den ældste datters forlovede. Deres liv styres, også ved ferietid, af deres stands stramme korset af regler og æreskoder.

Men deres forskriftsmæssige verden kommer i uorden, da det viser sig, at den unge grevinde Doralice – handlingens omdrejningspunkt med de skæbnesvangre og lidt for røde læber –  opholder sig i nærheden. Doralice er nemlig stukket af fra sin grevelige mand og alle sine standsforpligtelser sammen med en højst ikkeadelig maler. Børnene tilbeder hende for hendes romantiske oprør, og mændene charmeres af helt andre grunde – de selvsamme, som får familiens modne kvinder til at omfatte hende med skepsis.

Og mens sandet glitrer i aftensolen, solskinnet sitrer på vandet, og det funkler og skinner overalt, viser adelens orden sig skrøbelig. Da dén først er i opbrud, må begivenhederne gå deres gang mod den tragiske afslutning, godt hjulpet på vej af en pukkelrygget adelig embedsmand, der som en dukkefører driver personerne mod nye konstellationer.

Mens generalinden resigneret søger at fastholde dekorum, er der tegn på forfald i det blå blod. Den unge generation er overspændt og sværmerisk og skyr det hverdagslige. Den ældste, Lolo, svælger i sine forestillinger om kærlighedens rus; hendes forlovede søger ekstasen (og Doralice). Drengen Wedig er – i hvert fald ifølge sin mor – så svagelig, at han end ikke kan gå i vandet, og han lider under alt, der forekommer ham banalt og hverdagsligt. Og Doralice kæmper imod mandens trang til at presse hverdagens kartoffelsuppe og klodsede møbler ned over hende og skaber sig i stedet sin egen verden af drømme og længselsfulde håb, mens hun kæmper for selvbestemmelse og sætter spørgsmålstegn ved den patriarkalske samfundsorden og de gældende normer.

Bølger er filmatiseret flere gange, og modeskaberen Karl Lagerfeld, en af Keyserlings mere prominente fans, iscenesatte den i 2007 som fotografisk love story med Claudia Schiffer som Doralice. Blandt Keyserlings fans er også Herman Bang, der i 1912 som noget af det sidste, han skrev før sin død, skrev en anbefaling af bogen i tidsskriftet Die neue Rundschau. Teksten har ikke tidligere været udgivet på dansk, men er oversat og brugt som efterord til denne udgave.

Eduard von Keyserling (1855-1918), tysk forfatter og dramatiker. Efter spredte, afbrudte studier forvaltede Keyserling slægtens godser i Kurland, i dag en del af Letland. Han kom siden til München, hvor han blev en af byens fremmeste bohemer. Han led allerede på det tidspunkt af syfilis, der med tiden kostede ham synet, og pådrog sig desuden en invaliderende rygmarvslidelse. De sidste år tilbragte han med at diktere romaner om adeligt forfald til sine to søstre, der boede sammen med ham i den lejlighed, som han knap nok forlod. Anses for en af tysk litteraturs førende impressionister og er blevet kaldt den oftest glemte store europæiske forfatter – og den oftest genopdagede. Bølger er blandt hans hovedværker.

199 sider, hæftet.

Køb nu


Efter aflysningen i 2020 er Bogforum endelig tilbage fra 5.-7. november. Vi er også med, på en stand med det fængende navn Stand E-Syd 009Q, hvor vi er sammen med en masse andre mindre forlag. Vi har nyheder, gode tilbud og et par gedigne overraskelser med. Men mest glæder vi os til at se jer igen. Vi håber, I kommer forbi og hilser på!

Vi har naturligvis 
Bølger med, og måske er der en enkelt snigpremiere på en bog med rødt omslag, som udkommer 12. november?

SIGVALDI-PRISEN 2021

Igen i år uddeler Statens Kunstfond Sigvaldi-prisen til to mindre kvalitetsforlag.

Hvis man har lyst til at indstille et forlag – det behøver ikke være os, bare nogen, man synes gør det godt – kan man indstille på 
www.kunst.dk/sigvaldi-prisen.

Kriterierne, de indstillede forlag vurderes ud fra, er:
1) Den litterære kvalitet af forlagets udgivelser. Ved litterær kvalitet lægges der vægt på professionel kunnen, sprogbeherskelse, originalitet og vilje til at afsøge nye temaer og udtryk, kunstnerisk og/eller samfundsmæssig relevans samt litterær nysgerrighed og dristighed.
2) At forlaget er med til at varetage en kulturel forpligtigelse og sikre en kulturel bredde i udgivelsen af danske og/eller oversatte titler ved at udgive værker, der ikke nødvendigvis finder plads på de større forlag.

Sidste år modtog Forlaget Virkelig og Asger Schnacks Forlag meget smukt og velfortjent prisen.

Og for en god ordens skyld, så ved vi, at flere allerede har indstillet os; det er vi glade for. Tak til jer. Antallet af indstillinger skulle efter sigende ikke have indflydelse på, hvem der modtager prisen. Det vigtigste er sådan set heller ikke, hvem der vinder den, om det er os eller nogle andre. Det vigtigste er 
især, at det er en anerkendelse, der rækker ud over de skåltaler, der normalt er de mindre kvalitetsforlags lod.

Der følger nemlig 75.000 kroner med prisen, og det gør en stor forskel for virksomheder, hvor ejerne sjældent får løn og ikke altid har mulighed for at betale det til andre.

At de mindre forlag er vigtige, betyder naturligvis ikke, at alt, hvad der udkommer på de mindre forlag, automatisk er bedre end det, der kommer på de større forlag, eller at de større forlag ikke udgiver gode bøger. Men kontrafaktisk kan jo spørge sig selv, hvor spændende det danske bogmarked ville være uden de mindre forlag. Oversat litteratur i Danmark ville for eksempel med få undtagelser være en ørkenvandring i modsætning til det for tiden meget frodige landskab, vi befinder os i.

I ønskes alt det bedste fra Sidste Århundrede

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort