Så er vi tilbage fra sommerferie og sender igen selv bøgerne ud. I dette nyhedsbrev er der nyt om anmeldelser af Denton Welchs Jomfrurejse og en smagsprøve på Giorgio Bassanis De guldindfattede briller.
1. Anmeldelser og omtaler af Jomfrurejse 2. Smagsprøve på De guldindfattede briller
|
|
1. Anmeldelser og omtaler af Jomfrurejse
Den 25. juli fik Jomfrurejse fem hjerter i Politiken.
Per Theil skriver sin begejstret citerende anmeldelse af den (i øvrigt "smukt oversat[te]") "uartige" roman: "Der sker virkelig ikke meget, bortset fra i de scener, som med mellemrum stikker op, og hvor der til gengæld så også sker noget: sitrende erotiske tilnærmelser, snart ømme, snart voldsomme, alle er mesterligt turnerede."
Theils anmeldelse førte til et temmelig bizart bestsellerlisteøjeblik, hvor Denton Welch simpelthen solgte mere end nyligt afdøde Ozzy Osbournes selvbiografi:
|
|
Men nyhedsbrevslæseren kan være ganske rolig. Både Ozzy og de omgivende titler sælger givetvis atter langt mere end Welch. Selvom Welch skam også har fået fem hjerter i Ugebladet Søndag, der - som flere andre ugeblade - er overraskende eventyrlysten i valg af, hvilke bøger der skal omtales.
|
|
2. Smagsprøve på De guldindfattede briller
Som lovet følger her en lille smagsprøve på De guldindfattede briller af Giorgio Bassani. Bogen forventes at udkomme til oktober. Bassani er i øvrigt den eneste ikketysksprogede forfatter, som W.G. Sebald nævnte blandt de mest betydelige inspirationskilder for sit eget forfatterskab.
I den norditalienske provinsby Ferrara kæmper tradition og modernitet en lavintensiv kamp; oplysning og uvidenhed, civilisation og totalitarisme strides sløvt og ligesom umærkeligt med hinanden. Her går tiden sin sendrægtige gang i 1920’ernes fascistiske Italien.
Da lægen Athos Fadigati kommer til byen, er han frem for alt et moderne indslag i den søvnige provinsby. Han er venlig og diskret, og han bliver hurtigt en populær og respekteret skikkelse. Man tilgiver ham endog hans lidt for avancerede smag i kunst, og at han i biografen på bohememanér indtager de billige pladser blandt arbejderklassen. Men som årene går, og 1920’erne bliver til 1930’erne, begynder man at undre sig over hans fortsatte ungkarlestatus; rygterne flakser dovent gennem byen. Først tolereres hans homoseksualitet, men da Fadigati i alles påsyn indleder et forhold til det unge, smukke og kyniske boksetalent Eraldo Deliliers, bliver det begyndelsen til hans deroute. Fadigati udnyttes og ydmyges offentligt af Deliliers.
Imens smyger en underliggende fortælling sig ind i govedfortællingen om Fadigati. En fortælling om antisemitisme og venskaber, der går i opløsning.
Her følger et uddrag fra bogens første kapitel, oversat af Rasmus L. Bojesen:
|
|
Bogen vil formentlig kunne forudbestilles fra tidlig oktober.
Indtil næste nyhedsbrev ønskes I alt det bedste fra Sidste Århundrede
|
|
Brug venstre/højre pile til at navigere i diasshowet eller stryg til venstre/højre, hvis du bruger en mobilenhed