{"product_id":"sigurd-mathiesen-varnattens-skygger","title":"Sigurd Mathiesen: Vårnattens skygger\/Thomas Krag: Når mørket falder på","description":"\u003cp\u003e\u003cspan\u003e\u003cstrong\u003e\u003cem\u003eBemærk: Ved køb af \u003c\/em\u003eVårnattens skygger \u003cem\u003evia denne hjemmeside eller til messer og arrangementer medfølger Thomas Krag: \u003c\/em\u003eNår mørket falder på\u003cem\u003e automatisk. \u003c\/em\u003eNår mørket falder på \u003cem\u003ekan ikke købes på anden vis. Den er trykt i et begrænset oplag og uddeles kun, så længe lager haves\u003c\/em\u003e. \u003cem\u003eDer er en beskrivelse af \u003c\/em\u003eNår mørket falder på\u003cem\u003e under beskrivelsen af \u003c\/em\u003eVårnattens skygger.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eSigurd Mathiesen: \u003cem\u003eVårnattens skygger\u003c\/em\u003e\u003c\/strong\u003e\u003cbr\u003eUdgivelsesdato: 16. november 2026\u003cbr\u003eOversat af Anders Jørgen Mogensen \u0026amp; Alexander Conroy\u003cbr\u003eEfterord af Andreas Isbrandt Løvenskjold\u003cbr\u003e216 sider, hæftet\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eKlaustrofobiske rum, gådefuld natur og en gusten og klam atmosfære er gennemgående træk i den norske forfatter Sigurd Mathiesens univers. De dystre gotiske noveller i \u003cem\u003eVårnattens skygger\u003c\/em\u003e trækker tråde til flere af mørkets mestre, som Edgar Allan Poe og E.T.A. Hoffmann. Her møder man et persongalleri bestående af sygelige og outrerede skikkelser, hvis virkelighedsfornemmelse smuldrer. Plaget af sjælelig tvivl konfronteres de hver især med deres egen skrøbelighed i en fjendtlig og uudgrundelig verden. \u003cbr\u003e\u003cbr\u003e\u003cem\u003eVårnattens skygger\u003c\/em\u003e er en håndplukket buket fra et forfatterskab, der skildrer menneskets iboende mørke med skarphed, bidende ironi og en foruroligende skønhed. Titelnovellen præsenteres her for første gang i bogform siden dens oprindelige publicering i \u003cem\u003eMaaneds-Magasinet\u003c\/em\u003e i 1911. Bogen er den anden udgivelse med Sigurd Mathiesen i Serie for grotesker.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003e\u003cem\u003eSigurd Mathiesen (1871-1958), norsk forfatter, opvokset i en velhavende købmandsfamilie i Larvik. Allerede fra sin tidlige ungdom ønskede Mathiesen at blive forfatter, og han fik ligesom den samtidige Knut Hamsun udgivet sin debut efter et udlandsophold i USA. Debuten, Unge sjæle fra 1903, regnes efterhånden for et hovedværk inden for tidlig modernisme i Skandinavien.\u003c\/em\u003e\u003cbr\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/span\u003e\u003cspan\u003e\u003c\/span\u003e\u003cstrong\u003eThomas Krag: \u003cem\u003eNår mørket falder på\u003c\/em\u003e\u003c\/strong\u003e\u003cbr\u003eSerie for grotesker 9 ½\u003cbr\u003eOversat af Anders Jørgen Mogensen\u003cbr\u003eTrykt i et begrænset oplag. Kun til salg via hjemmeside og til arrangementer og ikke i almindelig handel.\u003cbr\u003e110 sider, hæftet\u003cbr\u003e\u003cbr\u003e\u003cspan\u003e\u003cem\u003eNår mørket falder på\u003c\/em\u003e er et udvalg af den norske forfatter Thomas Krags (1868-1913) bedste fortællinger. Krag havde en trofast læserskare i sin samtid, men er i dag glemt. Bogens fjorten sælsomme fortællinger skildrer en gådefuld natur og uforklarlige, skjulte kræfter i den menneskelige psyke.\u003cbr\u003e\u003cbr\u003eFortællingerne finder sted i skumringstimer og drømmelandskaber, og de er præget af en melankolsk mystik og en dyb og stærk naturfølelse og fornemmelse for det sørlandske landskab, som Krag var så stærkt knyttet til.\u003c\/span\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003e\u003cem\u003eThomas Krag (1868-1913), nyromantisk forfatter fra Kristiansand i Norge. Rejste rundt i Europa og slog sig ned i København, hvor han blev samlingspunkt blandt de mange norske forfattere i byen, heriblandt Sigurd Mathiesen. Skyede så vidt muligt dagslys; forfatterskabet finder ligeledes sted i dunkle, natlige tusmørkelandskaber. I sin samtid havde han en trofast læserskare og blev oversat til svensk, tysk og nederlandsk. Siden glemt.\u003c\/em\u003e\u003cbr\u003e\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e","brand":"Forlaget Sidste Århundrede","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":57643180294484,"sku":null,"price":200.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0053\/3145\/1997\/files\/873203452_10165314852072472_6091247877323100929_n.jpg?v=1793334650","url":"https:\/\/sidsteaarhundrede.dk\/products\/sigurd-mathiesen-varnattens-skygger","provider":"Forlaget Sidste Århundrede","version":"1.0","type":"link"}