Udsatte fremmedsprog presser den kulturelle fødekæde

Fremmedsprog er en truet dyreart. I 2021 blev der udbudt 22 bacheloruddannelser med fremmedsprog på landets universiteter. I 2015 var antallet 32. Samtidig er der flere studerende, der falder fra på sproguddannelserne end på de andre humanistiske uddannelser. Det viser en ny rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Fødekæden er under pres: De få kandidater betyder en mangel på sproglærere i gymnasiet. Se bare den seneste kortlægning. Men det betyder også, at oversætterkunsten er truet. Det er en skam, for oversætteren spiller en central rolle i vores kulturelle økosystem: Oversætteren er en ambassadør for den oversete litteratur og en skattejæger, der graver funklende litterære skatte ud af glemslen.

Det står klart efter en velbesøgt og livlig paneldebat om oversat litteratur og mikroforlag på Københavns Universitets Institut for Engelsk, Germansk og Romansk torsdag den 6. oktober. Her deltog både en række unge oversættere, der alle er uddannet i tysk på KU, og fire forlæggere fra danske mikroforlag.

Små sprog – stor værdi

På universitetets fremmedsprogsstudier er oversættelse et helt centralt fag, som de fleste studerende godt kan lide. Oversættelse er både et forskningsfelt og en praksis, der binder universitetet sammen med verden udenfor: Med forlag, læsere og den litterære offentlighed.

Oversættere skaber litterær artsrigdom og puster liv i det kulturelle økosystem.

Oversættere og småforlæggere er iværksættere, der er nysgerrige, har antennerne ude internationalt og tør tage chancer. På den måde sørger de for at give danske læsere, der ikke kan tysk, fransk og spansk – for ikke at nævne polsk, russisk og hebraisk – ny inspiration og viden om verden.

Dette kredsløb fra universitet til kulturliv og marked er et eksempel på, hvordan humanistiske kandidater skaber værdi og kulturel fornyelse. Samtidig understreger dette entreprenørskab, hvordan humaniora ‘bidrage(r) til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet’ for at citere universitetslovens formålsparagraf.

Bambi i sigtekornet

At sprogstuderende og humanistiske kandidater skaber værdi og sætter et helt særligt aftryk på kulturen er tydeligt. Hvem ville ellers finde på at oversætte og genudgive Felix Saltens økoroman Bambi fra 1923?. Ja, der er en bog bag Disney-filmen.

Bambi fortæller os, at vi skal værdsætte og beskytte den sårbare natur. På samme måde skal vi sikre eksistensbetingelserne for oversætterkunsten og de truede fremmedsprog. Oversættere skaber litterær artsrigdom og puster liv i det kulturelle økosystem.

Det er særligt vigtigt at huske i disse valgkampstider, hvor sigtekornet indstilles, og regeringen vil forkorte de humanistiske kandidatuddannelser.